FRI FRAGT fra 599,- Leveringstid 1-3 dage 14 dages returret 2 års reklamationsret Fysisk butik siden 1980

BH guide

Hvad betyder alle betegnelserne for undertøj og hvilken facon, skal jeg vælge?

De forskellige bh-er passer til forskellige kropsformer og – typer. Læs denne guide og kontakt os endelig på
til. 86 54 48 58 eller mail (klik her), hvis du er i tvivl.


Vælg en BH der passer - sådan skal din BH sidde

Bæltet:
Din BH skal sidde stramt og glat i en vandret linje rundt om kroppen. 

Skålen: Skålen skal ligge glat over barmen. Hvis brystet buler ud over BH-ens kant, er skålen for lille. 

Bøjlen: Bøjlen skal have den rigtige bredde, så den ligger ind til kroppen bagved brystet. Så undgår du, at bøjlen generer brystet.

Hægten: Din nye BH skal passe i den yderste hægte. Så kan du stramme lidt til, når materialet giver sig i brug.

Stroppen: Brug stropperne til at justere og stramme. Men ikke for meget - hvis BH-en buer op bagpå, er omkredsen for stor.


Hvilken type BH skal jeg vælge?

BH med bøjle og foer
Har du en skålstørrelse fra A til D opnår du oftest den bedste støtte med en BH med bøjle og foer/indlæg. Bøjlen giver en god støtte, og indlægget giver en god fyldig barm.

BH med bøjle uden indlæg
Har du en fyldig barm, kan du med fordel vælge en BH uden indlæg. Du får god støtte, uden barmen virker større.  

BH med push-up
Har du en lidt mindre barm, kan en push-up BH være den rigtige løsning. En push-up BH er en BH med ekstra indlæg, der får barmen til at se større ud og giver en flot kavalergang.  

BH med halterneck
De normale stropper er aftagelige. Der medfølger en anden strop, der kan gå fra den ene skål bag om nakken til den anden skål. Det giver en flot "fri" skulder og bar ryg. En sådan BH kan ofte også bruges som stropløs.

Minimizer BH
Med en minimizer BH kan du få barmen til at syne mindre. Minimizer BH-en er lavet i et kraftigt materiale og samler barmen og får den til at syne mindre.  

Sports BH
Er opbygget til at give maksimal støtte ved hurtige bevægelser. Uden den rigtig støtte ved motion og idræt risikerer du at strække bindevævet, så brysterne kommer til at hænge. En god sports-BH kan reducere op til 75 % af brystets bevægelse ved motion. 

Amme BH  
Er udviklet til at give en optimal støtte under graviditeten og mens du ammer. Med en hægte kan du nemt åbne skålen, så amningen ikke bliver til et problem.


Hvilke trusser skal jeg vælge?

String / G-streng
Med string eller G-streng undgår du mærker efter trussekanten i dine bukser, fordi bagstykket på den y-formede trusse består af en tynd snor. G-streng, fås med forskellige bredder på forstykket.

Hipster
En hipster-trusse sidder på hoften, eller lige under. Hipsters har små ben og er lave - derfor passer de godt til lavtaljede bukser. Hipster fåes også som en string i bagstykket.

Tai
En taitrusse går op til taljen og har høje benskæringer og kan derfor få dine ben til at se længere ud. Trussen dækker det meste af ballen.

Maxi Trusse
En maxi trusse er højere i taljen end tai-trussen og har lavere benudskæring. Den giver 
god støtte til både mave og baller og kan være god til kvinder med lidt facon.